-
Website
http://www.berlingske.dk/ -
Original page
http://www.berlingske.dk/debat/naar-manden-skal-spoerge-fruen-om-lov -
Subscribe
All Comments -
Community
-
Top Commenters
-
britta_b
111 comments · 4 points
-
benjaminjohannesen
190 comments · 2 points
-
JensBMadsen
138 comments · 2 points
-
erik_schmidt
175 comments · 4 points
-
Rapsody
207 comments · 7 points
-
-
Popular Threads
-
Hvordan vil du realisere dit nytårsforsæt? - Debat
7 hours ago · 2 comments
-
Din mening: Hvor går grænsen mellem fredelig demonstration og ulovlige aktioner? - Kommentarer
2 weeks ago · 84 comments
-
Har vi en klimagæld til de fattige lande? - Klima
2 weeks ago · 59 comments
-
Hvad synes du om Forbrydelsens slutning? - Debat
4 weeks ago · 27 comments
-
Din mening: Gør vi nok for klimaet? - Klima
3 weeks ago · 24 comments
-
Hvordan vil du realisere dit nytårsforsæt? - Debat
Men her har hun har jo ret. Der findes faktisk mænd, som opfører sig som livmoder-afstraffet skvat, der hele tiden reducerer sig selv til en under-rolle i parforholdet. Mænd som ikke kan eller tør sige fra overfor den moderne kvinde, som styrer tingene med hård hånd.
Men ASH afslører jo også, at kvinderne i dag måske burde se lidt på deres egen indre tyran, og holde lidt igen med ego-trippet og den kvindelige dagsorden. Hun er inde på noget af det rigtige. Kvinderne har de mænd, som de selv fortjener. De har simpelthen skabt en generation af blød-dyr og snakken-efter-munden-mænd, som ikke aner hvordan de skal definere dem selv i et forhold med moderne kvinder.
Problemet for ASH er, at de mænd som rent faktisk ikke er nogle blød-dyr, og Ikea-billister, ikke gider tvangsindlægges til et kvindeligt ego-trip, som åbenbart er en kronisk tilstand hos mange kvinder i 30erne. De siger simpelthen fra, og skrider.
Det er muligt, at mange mænd i 30erne er blevet smækket rundt af kvindelig kræver-mentalitet og ego-trippende primadonnaer, men lige så vel som disse er uegnet til et forhold, så er mange kvinder i 30erne præcis det samme, da disse ikke kan rumme en mand, som siger fra overfor dem, og forlanger ligeværd i forholdet.
Så er det da godt, at de kan mødes i Ikea og udstille deres kærlighedsmæssige uduglighed.
Så kan alle vi andre, manden der tør være mand, og kvinden som kan rumme en mand, mødes et andet sted.
Og dem kan man da selv handle - men hvem gider tage i Ikea kun for dem?
Men - der er vist ikke lige det det egentlig drejer sig om!
Artiklens beskrivelse af den slags forhold er da sikkert rigtig nok, men jeg synes egentlig ikke der er noget særligt unikt i den iagttagelse, hverken Søren Pinds eller Anna Sophias...
Den type forhold har vel altid eksisteret? Det er bare lidt mere "in", lidt mere oppe i tiden, at "spinne" en artikel over den type forhold lige nu, med afsæt i hele vores besættelse af den såkaldte single-kultur.
Dovne dvaske mænd uden selvrespekt, som gerne vil ledes frem igennem livet af "moaaar" er der ikke noget nyt i. Ej heller i eksistensen af kvinder der med glæde påtager sig lige netop dén rolle.
Kønsroller er jo sjove at diskutere og et evigt samtale-emne. I 70´erne var det kvindefrigørelsen og de lede undertrykkende mænd der var omdrejningspunktet. I firserne yuppierne og de skamblonderede barbie-agtige kvindetyper. I halvfemserne kom machomanden så tilbage og kvinderne var lækre og stilige og feminine (men dog med kant, intelligens og ambitioner og lidt mindre blonderede end firsernes). Og i det nye årtusind handler det hele så om, at alting er et resultat (i kønskampen) af en voksende singlekultur, som skyldes at kvinder og mænd ikke længere kan "finde" hinanden. "Åh Gud, vi VIL bare ikke det samme længere...snøft snøft. Hvorfor er der ikke en der passer lige til MIG!!!!"
Og i det næste årti bliver det noget helt fjerde, og femte, og sjette...
Hånden på hjertet, med respekt for alle dem der udgyder sig om de ENORME problemer mænd og kvinder må udholde, så er det sgu egentlig ikke hverken særligt unikt, eller interessant det I bidrager med. Det er bare tilfældigvis platformen for dette årtis diskussioner om forskellene kønnene imellem.
Så....hold kæft og respektér hinanden og tag tingene lidt oppefra og ned? Istedet for konstant at lede efter voldsomt komplicerede problemstillinger som partout skal have et afsæt i store samfundsmæssige, kulturelle, etniske, gastronomiske, kønskulturelle, sportslige, økonomiske og fanden og hans pumpestoks årsager og forandringer?
En grundlæggende respekt for at man er to individer, der både vil hinanden og sig selv, er i sidste ende vel omdrejningspunktet for et godt forhold, uanset hvad der måtte ske i samfundet omkring én...
Med venlig hilsen
En gentleman (først i fyrrerne).
- Førstefødte er ledertypen - ansvarsfulde egoister
- Sidstfødte er entertainere - ansvarsløse charmører
- Mellemstfødte er diplomater - det er sjældent, de slår, men når det sker, er det hårdt - for at undgå at skulle slå to gange!
- Enebørn bliver som voksne ofte til højtbetalte eksperter - men de er sjældent populære, fordi de er for asociale.
I parforhold er de mest harmoniske forbindelser når en førstefødt finder en sidstfødt og en mellemstfødt finder et enebarn. Dvs. i disse forbindelser er det den førstfødte og enebarnet, som - uanset køn - bestemmer mest i parforholdet. Dvs. der har ganske rigtigt altid eksisteret parforhold, hvor kvinden bestemte mere end manden.
Her er en beskrivelse af mere uharmoniske kombinationer:
- Et forhold mellem to førstefødte kan forlise pga. magtkampe.
- Et forhold mellem to sidstfødte kan forlise, fordi ingen tager ansvar for at betale regninger og alt det praktiske
- Et forhold mellem to mellemstfødte er for kedeligt - ingen af dem tager hul på de potentielle konflikter.
- To enebørn er ude af stand til at indgå de nødvendige kompromiser.
Sjov tekst! : )
Jeg tror at hvis en mand gerne vil have en kvinde som er mor overfor ham, så får han også den lidt bestemte og dominerende side med. Der kan være mange fordele ved en mere mor-agtig kvinde som kæreste, for hun sørger for mange ting og tager meget ansvar også. Det slipper manden så for at gøre..
Ren "Kejserens nye klæder"
Gentlemen elsker at forkæle kvinder, men så må hun ikke være alt for selvoptaget, og værdsætte den opmærksomhed han viser.
Kan kun give Anne Sophia ret!
Ha-rocker "gunnet" ned på Sushi-bar.
Hvad i helvede sker der ? Hvis man er HA-rocker og skal "gunnes" ned, skal det ske på et ægte Steakhouse, med en 500 grams bøf foran en - hvor må det være ydmygende som rocker og mand at blive skudt på en Sushi-bar. HA, kom ind i kampen og vis jer som mænd.
Kvindelogik skal man lede længe efter. Vi lever i kompromiets tid, den der ikke kan det holder ikke i et "moderne" parforhold.
Måske det i virkeligheden er jer kvinder der er nogle skvat, der ikke ved hvad i skal stille op med jeres nyfundne "selvstændighed".
Kig altid indad - aldrig udad. Måske er det derfor du er så overfladisk og falsk..!
Kan man sige, at kønsrollerne i Danmark er langt fremme og at den gamle polarisering mellem kønnene er latterlig?
Jeg orker i hvert tilfælde ingen alfaderlig patriark for bordenden og en kvinde rendende rundt i en indholdsløs umotiverende hjemmedag på fuld tid.
Giver det sig så udslag i, at kvinden indretter hjemmet, så lad hende det.
Men grundlæggende er det bevægelser væk fra et fastlåst kønsbillede og alle bevægelser gør ondt.
Jeg har da fundet det her i Argentina, hvor kvinderne bestemt ikke er undertrykte, men hvor vi har hver sin rolle i et herligt og romantisk spil mellem mand og kvinde.
Griner så mange fra udlandet der skal sidde og skrive løs på danske aviser...;)
Men hvem skal lave om på det? Det bedste bud på en løsning er at muslimerne overtager den danske kultur, når den vestlige kultur uddør om et par århundreder grundet den lave fødselsfrekvens.
Fordi danske mænd kan jo ikke tage sig sammen, til at stille krav og sige fra. Erhvervslivet kræver bløde mænd der kan udføre f.eks. ledelsesbaseret coaching og være neutrale og kærlige og udvise stor empati. Og efter en lang dag på jobbet, hvor han har vendt vrangen ud på sig selv, skal manden måske i IKEA og kører indkøbsvognen med rosafarvede puder, som beskrevet i artiklen.
Så de eneste steder en mand kan hente noget frem fra sin maskulinitet er i sporten, på fisketure, i værkstedet.
Men igen vil en kvinde have en rigtig mand? Er det ikke sådan at kvinder vil have en rigtig mand i nogle bestemte timer af døgnet? Hvis han så er rigtig mand resten af tiden, så er han jo for dominerede eller en drengerøv. Problemet er vel at kvinden i dag kommer i kontakt med sit indre hundyr i nogle timer af døgnet og resten af tiden ikke vil finde sig i den biologiske orden, som er imellem et han- og et hundyr.
Moderne kvinder burde have 5 mænd.
1. Håndværker typen der kan bygge en carport og skifte hjul på barnets cykel og tage hende over arbejdsbordet.
2. En intellektuel begavet mand der kan få hende til at føle sig forført intellektuelt og slutte aften med sex i en seng dækket med rosenblade. (Økologiske ik ;-))
3. En blød og lidt bøsset mand der kan lave spændende eksotiske retter med hende og snakke boligindretning.
4. Den mørke elsker der kan forføre hende med charmørstemmen og ta hende selv når hun ikke har lyst men først bagefter finde ud af det var frækt.
5. Ham manden der bare er der, deltager i det huslige, børnepasning og gør hende gravid og ikke undrer sig over, at det ene barn kvinden får, har en markant anden ansigtsform end det første. Ja han tør jo ikke spørge om barnet er hans.
Disse 5 mandetyper tilfredsstiller en moderne kvinde i dag. Og ingen mand kan alene udfylde alle de 5 roller, som mange utilfredse kvinder reelt søger i mænd.
Derfor så er valget imellem at vi overgiver den vestlig kultur til kulturer, der er bedre til at genføde sig selv og videreføre kulturen. Alternativt må moderne kvinder erkende at de ikke kan få det hele.
De må i højere grad acceptere den mand de har og sikre at f.eks. folkeskolen ikke ødelægger den næste generation af drenge og mænd, med for mange kvindelige lærer og testerondræbende læringsprincipper udtænkt af antipatriarkalske professorer, der skulle iscenesætte en kompensation for deres barndom med en tyrannisk far. Og alt sammen sponseret af profithungrende virksomhedsejere, der har indset at maskuline konflikter er dyre og må bekæmpes med bløde management principper. I øvrigt er det ledelsesprincipper der er camufleret som selvrealisering, æder medarbejderne op indefra med stress og depressioner.
Sagen er ganske enkelt: Skab igen mere plads til maskulinitet i hjemmet og på arbejdspladserne og i skolerne, så får I kvinder igen selvbevidste gentlemænd.
Det var bare det jeg vil sige Hej ;-))
Lige meget hvilken debat det er, skal der nok være en muslimhadende tumbe fra DF der kan finde en vinkel.
Det er man lige så træt af som af de lyserøde fængsler, vi mænd spærres inde i.
Og fordi man udtaler sig om indvandrere er man vel ikke DFer. Jeg ser bare nøgternt på samfundets udvikling.
Så vi er enige om at være træt af DFer og lyserøde fængsler for mænd.
Det med om jeg er en nar - vil jo vise sig om nogle år.
Vi mænd er da ikke bange for at sige vi behøver en kvinde for at være lykkelige. Det skaber en stor ubalance, fordi kvinder kræver og kræver - men åbenbart ikke ved hvad de skal tilbyde.
Vi er mange mænd som er trætte af det og har fundet en kvinde fra udlandet. Ikke for at undertrykke eller sidde fast i gamle kønsroller, men for at finde nogen der tør vise sårbarhed og tør vise de har brug for en mand.
Jeg har hørt på frasen "en kvinde uden en mand er som en fisk uden en cykel" i mindst 30 år. Jeg gider ikke høre mere al den konstante knævren, krav og kritik. Jeg er helt stået af danske kvinder. Som mange af mine kønsfæller, som også har fundet lykken andre steder.
Men jeg bliver nødt til at sige, at der også findes mænd, som gemmer sig bag deres kærester, fordi de vil undgå konfrontation med vennerne.
For nogle år siden overhørte jeg en telefonsamtale mellem min daværende kæreste og hans ven. Han sagde til sin ven, at han ikke var i byen om fredagen, da jeg 'var blevet jaloux over noget med nogle piger'. Der var ingen piger og ingen skænderier, men kun en træt mand som ikke orkede fredagsøl med drengene den dag.
Jeg konfronterede ham naturligvis, da jeg på ingen måde havde lyst til at have den rolle. Jeg oplevede dog senere flere gange, at hans venner (især dem man snakker med i et omkædningsrum) hintede, at jeg havde sagt og gjort ting i den retning, som jeg ikke kendte til.
På mit arbejde oplever jeg også mænd, der tager tidligt hjem fra firmafesten med undskyldningen om, at det er 'chefen derhjemme', der bestemmer. Jeg tror ikke på det. Jeg tror, at de ikke gider og hellere vil skyde skylden på deres hustruer.
Jeg synes, at det at kunne sige fra er en folkesygdom. Ikke at være klar over, at et tilvalg betyder et fravalg. Det gælder iøvrigt også ved valg af livspartner.
Det turde rødstrømperne ikke - altså erkende, at de måske havde en 'mental' penis mellem benene.
Så på den måde kan kønnene meget vel misunde hinanden.
Men træd varsomt.
Unisex-idéen var ikke god- hverken for mænd eller kvinder. Lige værdighed, ja tak - ens? Nej tak. Ind i mellem har jeg oplevet, at der bliver vrænget ad udtrykket, en >rigtig mand<. Æh, bæ, hvad er det? Så er det jo nærmest en pligt at rejse sig og sige: "Det er sådan en som mig!" Jeg garanterer, at der er mange, der har fået kaffen galt i halsen, af den bemærkning. Og det bliver sjældent bedre (så længe der er andre der lytter med) når de tilstedeværende kvinder indser, at dette >enfant terrible< også mener det...
Det er blevet politisk korrekt at sige, at alt bliver bedre af at få kvinder til at gøre det. Men hvilke eksempler er det, man så tænker på? Pia Kjærsgaard, Margrethe Vestager eller måske Margereth Thatcher? Og som du også selv lufter her, så skal (en del) mænd bare rette ind og klappe i. Hvis man ser et interview med et par, er det sjovt nok i 95% af tilfældene kvinden der udtaler sig. Og ikke nok med det, hun gør det på begges vegne, mens (nogle) mænd bare står og nikker i baggrunden... Var det det man mente da der blev råbt på "lige"-berettelse?
Jeg tror ikke den nuværende situation er til gavn for hverken mænd eller kvinder. Det skal være OK igen at være MAND lige såvel som det skal være OK (men ikke bedre) at være en fuldblods kvinde.
Sidst men ikke mindst: Hvis kvinder efterlyser den forsvundne gentleman, er det tænkeligt at han savner en DAME (ikke en kvinde, men en dame) som modspil, og ikke føler for at tænde for galanteriet, så længe modstykket er en person, der føler det som en æressag at opføre sig som en havnearbejder (Ikke fordi der er noget i vejen med dem - nede på havnen altså).
Og aggressive personer - uanset køn - er jo bare en turn-off!
En kvinde, som konstant bare kan det hele selv, har slet ikke brug for en galant herre - hun kan jo selv.
Som hende moster Fie skriver om 289 kr. hver - jamen, jamen, hvorfor skal manden betale, hvorfor ikke kvinden, hvis de er ligestillede?
Min dejlige chica Franzisca ville stikke en kniv i mig, hvis jeg foreslog, at hun skulle betale halvdelen af restaurantionsregningen og daske mig med tasken, hvis jeg ikke holdt døren for hende og sørgede for, at hun kom til at sidde ned - ikke fordi hun ikke kan åbne en dør eller trække en stol ud, hun er særdeles kompetent - men som en del af det spil mellem mand og kvinde, som begge parter nyder, når de har en macho/hembra-indstilling.
Fortæl mig helt ærligt, moster Fie, hvornår har din mand sidst givet dig blomster eller lignende?
Hvornår har du sidst givet ham en tilsvarende lille gave, som viser, at du sætter pris på ham?
Såmænd om ikke du glemte denne lille detalje - hvis du skal være helt ærlig.
I den sidste ende er effekten jo ikke andet end, at man ved at køre sådan en strategi kan have fornøjelsen af at bruge liv og få børn med en tarveligere model, end man kunne have fået ved at optimere på sin omgængelighed. Jeg er derfor helt uening med Søren Pind, når han mener, at der er nogen eller noget, der er i krise, for det frie marked klarer problemet. I den sammenhæng er det sådan set ligegyldigt, om den kedelige adfærd er mandens eller kvindens, for effekten er den samme: De lækre mennesker finder et andet sted at bo.
I Parken til fodbold
I Silvan
T-Hansen
Til traktortræk.
Til et formel 1 løb
I HIFI Klubben
I en cykelbutik, hvor der skal købes en MTB
Elgiganten og indkøb af fladskærm
Ikke en bilforretning, for her er det stadig kvinden der vil have "den søde røde bil"..:)
Men lad da bare kvinderne kommandere rundt med manden i valget af billigt svensk bohave, hvor herre bevares...;)
Det er en illusion at tro, at hun elsker og/eller respekterer én højere, fordi man som en anden blød mand føjer sig i enhver henseende. Mærkværdigvis forholder set sig lige omvendt: Jo mere modspil, desto mere spændende er man. MEN... modspillet skal ikke være et spil, dvs. en påtaget rolle, men ægte og dybfølt ment; ellers har det ingen gennemslagskraft for kvinder er fintunede til at gennemskue alt hykleri og skuespil.
Hvor svært kan det være? Sig fra, hvis der er noget, som ikke passer dig. Kort sagt: vær en mand, for pokker! Sig f.eks. fra over for de allestedsnærværende, uudholdelige og iøvrigt stærkt indeklimaforringende duftlys. Dem har Fanden skabt for at tjene penge på romantiske illusioner! Luft ud i stedet og fokusér på tilstedeværelse og samtale. Dvs. ud med bærbare computere og mobiltelefoner, hvor man hele tiden bliver afbrudt af eller lige skal checke sine mails og beskeder. Kan det ikke vente lidt? Nuet er da en Guds gave til os mennesker.
http://www.berlingske.dk/debat/essay-manden-i-3...
Utrolig udvikling i løbet af et par måneder
Det har før været så nemt, at se fejlen i +30 mændene.,, idealerne og forventningerne til dem, har aldrig været højere, hvad angår arbejdslive, karrieren, familien.,
Kvinder skal kører, alt op i en spids,. blomstre, puder, og alt det nye fra IKEA, skal være i huset, for kvinden skal leve op til idealet.,
Er det nu nødvendigt,. kan hun forfanden ikke bare tage opvasken, smile, og bare prøve, at være tilfreds med det hun har..??
Hold kæft, hvor er der mange kvinder, som projicerer deres eget sløjfehelvede og mindreværd over på deres mænd - som om end er endnu større skvat, og ikke får sagt fra/til.
Holdninger og ambitioner til livet kræver stillingtagen. Måske er det på tide at begge køn vågner op og ser at der er andet værdi i livet end ens Stressless sofaer, Mads og Monopolet, Vild med Dans, Talent 09 og Karrierekvindens intime og velovervejede bekendelser. Som sandt for dyden ikke betyder en skid i det store billede.
HANS EGEN????
Hvis man ikke bor helt alene på en øde ø, er INTET ens EGET!! Slet ikke tid!
Du er så @£$€{[}] afskyelig, så jeg håber, at din søns far er godt igang med at sørge for at beskytte barnet imod at være under indflydelse af sådan en @£$€{[}] bagvendttænker.
Jeg gyser.
Et parforhold handler om at dele og have sit eget, om at give og modtage. Det er to menneske med holdninger og personlighed, der mødes og imødegå hinanden. Det er ikke et menneske der føjer et andet. Mænd, der slæber på blomstrede vat-tæpper, gør det formentlig fordi det værdsættes. Ligesom kvinde formentlig køber guldøl til sportslørdag, fordi det værdsættes. Det kan ligefrem være rart at give og modtage uden at holde en stort forkromet regnskab. Uden at tænke på at andre i et øjeblik ser en som undertrykt. Hvis de tror det, så fuck dem, de ved ikke bedre.
Par finder selv balancen i parforholdet. Den ene accepterer måske de kunstige blomster eller for mange duftlys, den anden acceptere måske at en bytur med kort varsel uden for meget brok - ellers begynder rejsen forhåbentligt mod en Alexis Morell Carrington Colby Dexter Rowan… det er et bedre alternativ end at den en personlighed ikke overlever i parforholdet.
Det forekommer mig at manden under 40+ sådan generelt ikke har mod til at sige hvad hans behov er - af frygt og måske angst for at hans kone (=mor, måske?) skal reagere med vrede og afvisning på at han f.eks. gerne vil til fest. Men det bliver han altså nødt til at lære, at det kan godt være, at konen eller kæresten bliver sur; og så må hun blive det. Han bliver bare nødt til at fastholde at han også har sine behov, f.eks. at gå til en 30 års fødselsdag; kvinden har sine behov. Og så må man tale om det.
Og jeg kan da godt forstå at kvinden gerne vil fejre første dag i huset; jeg kan da også godt forstå, at manden gerne vil til 30 års fødselsdagsfest - om aftenen.
I den konkrete sag er der en megen enkelt løsning:
Han laver en gang lækker frokost/brunch til hende om lørdagen (dvs. om dagen), hun inviterer sine veninder over for at se deres nye hus om aftenen; han tager til 30 års fødselsdagsfest alene.
[Og hvorfor skal han til 30 års fødselsdagsfest alene? hvis det er hos en af deres fælles venner?...]
Og det er altså helt utroligt, at folk her i 2009 render til far&mor (monopolet på p3) for at afgøre deres stridigheder...
Mht. forholdet mellem mænd og kvinder, tjah, jeg tror næppe på, at løsningen er at gå tilbage til den gamle form for samvær mellem mænd og kvinder. Målet er måske snarere at hvert par individuelt afklarer, hvordan de vil være 'mand' og 'kvinde'.
Jeg, personligt, ville, som mand, ingen problemer have med spisestuestole med gigantiske sløjfer (OK, det ville jeg så alligevel, fordi jeg synes det er grimt, ikke fordi jeg er mand). Eller med romantiske sengetæpper....
Hovedproblemet her, tror jeg, er at langt de fleste mænd slet slet ikke kender deres personlige smag i f.eks. tøj, senge-tæpper, møbler, bolig-indretning mm. Det gør de fleste kvinder, vil jeg tro, netop fordi lige siden kvinderne var piger på 8-12 år har de haft veninder med hvem de kunne diskutere det her. Derfor falder det kvinder mere naturligt end mænd at diskutere det her - og det hjælper bestemt heller ikke, at de fleste mænd er mere eller mindre bange for at blive kaldt for 'bøsser' hvis de interesserer sig lidt for meget for tøj, mode, bolig-indretning, eller andet af den slags ting, vi (stadig desværre) har bestemt os for tilhører kvindekønnets domæne.
Næ, en rigtig mand løber nemlig mandeløb og hælder flere liter øl ned i kæften, mens han løber dette mandeløb igennem lort og mudder og bliver beskidt, mens unge kvindelige cheer-leaders står og ser beundrende til. /:ironi anvendt:/
Og for mig, som mand, siger det mig absolut ingenting at deltage i et sådant løb. Jeg bliver hverken en mere eller mindre rigtig mand at deltage i et sådant løb --- eller ved at se f.eks. Sex & the City, enten alene eller sammen med min kæreste (når jeg altså har en).
Og hvordan elsker man på den helt rigtige måde? Er der en forkert måde at elske på?
Og skal man som mand have et værksted for at være en rigtig mand? eller hur? Jeg kan f.eks. ikke tage den rå mandehumor, (drengerøvshumor) som ofte forbindes med mænd&sport. Jeg kan godt lide at dyrke sport, men så er det mere fordi det gør mig glad,
og jeg stråler udenpå og indeni, ikke fordi det handler om at konkurrere...og vinde over nogen som helst...
Mænd foretrækker - er gearet til - fred nogle timer hver dag.
Sætter han sin vilje igennem skal han gennemgå adskillige dage med konstant kævl og kiv, fordi danske kvinder ikke kan lade nok være nok.
Derfor vender rigtige mænd i trediverne sig til kvinder tidligt i tyverne, som endnu ikke har fået Big Mother-komplekset, og dette er en betydelig årsag til, at kvinder i trediverne og ældre ikke kan finde sig en rigtig mand.
Han vil ikke kævlet og skrider.
Nogle af os har fundet den bedste løsning.
Jeg er selv flyttet til Argentina, hvor kvinder er meget feminine (dvs. de både *tænker* og agerer feminint, som rigtige kvinder).
Min nuværende chica har et pragtfuldt, eksplosivt temperament, som imidlertid brænder ud, når hun har kastet et par vaser og kasseroller efter mig, måske en enkelt kniv, men ikke det uendeligt langtrukne kævl med danske kvinder, som kan plapre i årevis om en eller anden dumhed, manden har begået, mens de anser sig selv for fejlfri.
Farvel klumper, I har det som I selv har krævet.
En kvinde som hele tiden vil bestemme og skælde ud tror jeg er en kvinde som bl.a føler sig magtesløs og overset. Jeg tror at nogle kvinder ikke var sådan inden de kom ind i parforholdet. Jeg tror godt det er noget som kan udvikle sig sammen med den forkerte mand.
I en relation har begge et ansvar..
Det er den værste omgang sludder, jeg nogensinde har hørt. Det svarer til, at når en kvinde er en mand utro, så er det ikke hendes eget ansvar - så er det i virkeligheden hans ansvar, fordi hun var ulykkelig over, at han ikke elskede hende nok - selv om hun aldrig forklarede sig. Nej, man har ansvar for sit eget liv og sin egen lykke - også når man er i parforhold.
Hvem har ansvaret for, at drengene - og senere mændene - er, som de er?
Hvem flygter fra det ansvar?
Jeg ved ikke om det ene køn flygter mere fra ansvaret end det andet. Det er en lidt mærkelig diskution for det er vel meget forskelligt..
Omkring halvdelen af de kvinder, jeg har mødt, som kræver rettigheder, er ikke parate til samtidig at tage ansvaret for deres egne handlinger. Jeg kunne give et væld af eksempler, men det klarer Anne Sophia Hermansen udmærket med sin snak om drengerøve, osv., osv.
Drenge opvokser i en næsten udelukkende feminin verden, småbørnspædagoger (få mænd vil have et job, hvor de konstant risikerer at blive anklaget for pædofili, fordi "Mette sad for tæt på hans skød" - fra den virkelige verden), og derefter derudad stik mod drenges natur.
Danske kvinder fører en konstant magtkamp mod deres mænd, men mændene gider ikke alt det kævl; jeg har talløse gange observeret i parforhold efter parforhold - mine og mine venners - at det ender med, at hun får ret og han får fred.
Det er årsagen til, at hjemmet er stoppet til randen med blondegardiner, duftlys, nuttede puder, lamper med plisserede skærme, og andet tuttenut, manden orker ikke at slås 7x24.
Det er også årsagen til, at jeg er skredet til Argentina, hvor der er rigtige kvinder.
Jeg ville have en sort læderjakke. Min kone købte en beige. (Mente jeg ville se for rå ud). Har aldrig slået hende.
Stolene blev malet lyserøde. Sløjfer blev sat på alt.
Når vi endelig var på ferie skulle vi i modebutikker. Jeg hadede at handle ind. Jeg ville hellere se på folkelivet.
Holdt til det i 28 år.
Forlangte skilsmisse.
Ingen kvinde skal mere totalbestemme over mig.
Kan nu gøre, hvad jeg vil.
Først bestemmer kvinderne alt, og behandler manden som sit barn, for derefter at skose ham, for ikke at tage ansvar for parforholdet og børnene.
Men det er jo svage kvinder, der vælger den "slags" mænd. F.eks kvinder der ikke kan være alene hjemme uden barnepige, - der ikke kan tage en beslutning uden først at have diskuteret sagen, med først veninden (som er på hendes side) og derefter med manden i dage, for derefter hysterisk stortudende at kræve, at tingene bliver gjort på hendes måde.
Kvinderne vil have deres venindedage, men vil manden have sine mandedage, så er der selvfølgelig noget "galt" med ham.
Den millimeterdemokrati og legen siamesiske tvillinger er en kvindeting, - og hvor er det synd, at mange ikke kan se fordelen i "hver sit liv", med respekt for den andens mening og så et fællesliv.
Kvinder forelsker sig netop i mandens kvalitetet, for derefter at forsøge at lave ham om til en klon af sig selv,
- for derefter at skælde ham ud som et barn, fordi han aldrig tager er selvstændigt initiativ,
- for der efter at blive så træt af ham, så hun løber skrigende bort,
- for der efter at indlede et forhold til en "rigtig" mand,
- for der efter at begynde, at lave ham om til en klon af sig selv, - for der efter o.s.v. ...... jeg har dog aldrig hørt om en mand, der ikke vil (tør) være alene hjemme!!!
De fleste mænd jeg har været kæreste med har være flæbere og været ude af stand til at være ældre end 17 år - forever. De skjuler angsten for ikke at slå til bag hættetrøjer og 200 venner, som de ikke kender men drikker øl med. Hver en "fejl" er en katastrofe og de gamle kæreste der ikke er til rådighed mere er det eneste de drømmer om - men de er jo heller ikke virkelighed mere.
men ikke min mand - han er det modsatte af det du beskriver. Intelligent, ved hvem han er og jeg har aldrig været fristet til at spille den kvindetype du tegner her. Dertil indgyder han for meget naturlig respekt og mine behov for nærhed og modspil bliver tilfredsstillet. Man kan ikke se det umiddelbart - han kamuflerer sig som en helt almindelig dansk mand: lidt mave, lidt skaldet, uddannet ingeniør og så har han ingen stor bil selvom han er rig. Han elsker som om han mener det og vi skammer os ikke over de sexuelle tanker vi har om andre - han er ikke jaloux eller har behov for at pudse testosteronerne, de fungerer allerede. Ud over det er han ægte medfølende. Ikke på glasurmåden eller tøffelmåden - han er bare sårbar og åben, når han er det. Ikke så mange spil.
Manden som det nye offer - gider vi det? Kom da ind i kampen og lær jer selv at kende - sådan rigtigt. Og hvis kvinden kværner og hakker, så stop hende - hun vil kun respektere jer for det. Bagefter tager du hende i hånden, kærligheden under armen, nosserne i lommen og bestiller en weekend tur til Berlin og bestemmer hvor i skal spise og elske og shoppe - så kan hun følge med hvis hun tør. Vis at du tør være den der bestemmer. Er hun stadigvæk sur, kan du jo overveje at finde en anden der ikke er muggen.
Sætte grænser for hende. Det er jo nærmest lige som børn? Og har vel ikke meget med ligeberettelse af gøre.
Ja, der findes masser af disse typer kvinder rundt om i IKEA og andre indkøbscentre. Men jeg ser få mænd, der hænger efter dem på den måde, som du beskriver.
Og når jeg ser disse mænd en sjælden gang i mellem, så får jeg også ondt af dem.
Men de må jo kunne lide det på den måde, at føle sig trygge - ligesom at bo hjemme hos mor....?
Ofte ordner et par magten sådan, at hun har mest magt på visse enkeltområder, der betyder meget for hende, mens han til gengæld har magt på andre områder, der betyder meget for ham.
Udtrykket kan være spøgefuldt og uskyldigt, men det kan også være udtryk for, at manden er intrigant. Jeg synes man bør være loyale og ikke fremhæve sig på partnerens bekostning eller søge sympati på sin "elskedes" bekostning. Mange kvinder døjer med et dårligt forhold til svigerforældrene netop fordi mange mænd ikke vil dele deres kærlighed og sympati med partneren.
Dette fænomen er ikke nyt og har ikke noget med alder at gøre. De yngre mænd lærer unoderne af de ældre og således kører møllen. Kvinder har til alle tider lidt under at mænd ikke bakker dem tilstrækkeligt op og høster sympati på deres bekostning. Derfor har mange kvinder det bl.a. svært med svigerforældrene. Det er et klassisk problem.
Forleden var jeg til middag med en flok af venner fra den glade studietid, men denne var en af disse hvor både mand og kone/kæreste var inviteret. Jeg siger ikke at mænd skal opføre sig som aber når kvinden er i nærheden, men her var der tale om folk der med et havde får kappet de ædlere dele. "Nej tak, ikke mere vin...vi skal i dyrehaven med den lille imorgen", "uha, slet ikke noget til mig, min tur til at køre" kvinden rørte slet ikke noget heller, so whats the point? Jeg måtte opgivende kigge på min søde kæreste som skålede med mig og højlydt sagde hvor glad hun var for vi havde taget en taxa, når nu der var knappet nogle så gode flasker op...ikke uden at score et par forargede blikke fra en del låsedåser i selskabet. Nu er det ikke fordi jeg mener vi skulle tilbage til 90'ernes abefester, men jeg kunne decideret se og høre hvordan nogle "mænds" opførsel og måde at tale på var blevet afrettet af en kvinde som havde fået hans børn.
Jeg ved ikke om manden har opgivet at være mand efter mange års indoktrinering, eller om kvinden er blevet en undskyldning for ikke at TURDE være det. men jeg ved at det er uhyggeligt og sørgeligt der som er ved at ske....for en ting jeg har lært om parforhold, kvinder (også de højtuddannede og selvstændige..min kone er speciallæge), elsker når manden er MAND og hun bliver behandlet som kvinde, og det kan kun lade sig gøre hvis det mellem benene er intakt og gentlemanden ikke er tvunget frem.
Jeg har fuld forståelse for, at de ikke gider stå på en bar eller drikke tequila til en middag kl 3 om morgenen, hvis lille Storm-Tristan vågner kl 7. Men bare tre glas vin til en middag to-tre gange om året? Eller måske et par drinks? Please?
Personligt genkender jeg ikke dette billede af den 30-årige mand. I min kontaktflade med denne gruppe ser jeg som oftest en mand, der vælger sine kampe, bruger hovedet og kan finde fordybelse i andet end fodbold, druk etc. Den nuanceret mand.
Det samme kan siges om kvinderne. Og her i ligger den "konflikt" som de kloge gerne vil se. Vores gamle magtbaser er forsvundet der kæmpes på meget mere lige vilkår.
Det at hylde og klynge sig til gamle idealer er morsomt, men også tragisk og snævertsynet.
Dog går jeg også i IKEA nu og da - styrer selv vognen men bestemmer også hvad der skal i den.
Roedstroemperne har endeligt vundet slaget. Mandlige helte og foretrukne typer ligner toeser.Godt man er 61. Taenk at skulle balancere i det faelles-koens-samfund rent seksuelt.
dominerende mødre på forskellig vis.
Mænd bliver bare kørt trætte og modstandsløse.
Jeg tror egentlig manden skal anvende en anden strategi end at "kræve sin ret", nu hvor mange mænd kan have svært ved dét (jvf. ovenstående). Hvad med simpelthen bare at GØRE det man har lyst til, tage det man vil ha' - og sige: "Nu tager jeg på fisketur, du må godt tage med". Og så bare pakke sit grej og gå, ikke nogen diskussion om at "kræve sin ret". Det er da en meget maskulin måde at håndtere moderne kvinder på, som er kørt for langt ud af en tangent.
Kan være hvis manden lavede nogen ting, som gav ham energi, at han også ville være mere proaktiv omkring de fælles ting.
God artikel i øvrigt.
Og så må alle kvinder vel være sådan... eller hvad?
Fint nok at Anne Sophia Hermansen kan genkende sig selv i historien og tænker lidt over sit eget forhold til manden. Men lad være med at generalisere! Hjemme hos os spørger vi ikke om "lov" til at gå nogen steder, men man kan selvfølgelig godt tage hensyn - - det er man ligesom nødt til, når der er børn med i spillet, og man dermed tvinger ægtefællen til at tage eneansvaret, hvis man selv vil afsted.
Ikke alle kvinder vogter over deres mand som en drage... og omvendt!
@ Sofia (der kommenterer på Publicisplayer): Du fanger slet ikke pointen... Snup dig en decaf-latte og stem på Thorning "fordi det kunne være sjovt at en kvinde blev stasminister" ;-))
Endelig: Kære Anne Sophia Hermansen, hvor står du i dag? Kunne være interessant at høre (kort), om du stadig revser din mand fordi han hellere vil på Estadio Communale og se 'bold, end se Sex & the City for 3 gang på dvd (udover de gange den var på tv) eller om du rent faktisk har smidt din efeu ud sammen med resten af Ingvar Kamprads ragelse?
Kort sagt: Har I rigtige højtalere i stuen eller har I sådan nogle små plastic-dimser gemt under sofaen? ;-)
Venlig hilsen og tak for god læsning og fine metaforer som "pastelfarvet livmoder" og "mentalt brune fløjlsbukser" :-)))
Bo
Ikke når børnene er hakket over i 2 halvdele, som hendes.
Det er sympatisk, at du nu vender blikket indad. Desværre har du stadig ikke forstået det centrale.
Maskulinitet handler ikke om at bære poser for konen. Maskulinitet handler om at møde verden, som den er. At erobre verden. En følgevirkning er så, at erobringen skaber en fra naturens benhårde realiteter isoleret hjemmeverden, hvor kvinder og børn kan være trygge. Feminine kvinder forstår dette og indgår om partnerskab med manden herom.
Nutidens maskuline kvinder er ikke en skid uafhængige af manden. Det er en illusion. Strejkede mænd bare et år, ville alt falde fra hinanden og I ville igen skulle møde realiteterne i øjenhøjde.
For et par år siden lavede Velfærdskommissionen en undersøgelse af, hvem der bidrog til samfundet og hvem der understøttedes af samfundet. Ydere og nydere, om man vil.
Resultatet vil måske overraske dig Anne, så læs opmærksomt:
En gennemsnitlig mand betaler over et livsforløb 800.000 mere til samfundet, end han får ud af det.
En gennemsnitlig kvinde får derimod 2.000.000 mere ud af samfundet, end hun bidrager med.
Så selvom det på det individuelle og daglige plan ser ud til at kvinder er uafhængige af mænd, er dette langt fra realiteten.
Statens omfordeling fra mænd til kvinder kamuflerer simpelthen et grundvilkår: Mænd skaffer ressourcer til kvinder.
Førhen direkte. Nu indirekte. Det var naturligvis bedre førhen, hvor det foregik direkte og åbenlyst for enhver, kære Anne.
For når en mand selv direkte kan give til kvinden, kan han give til de taknemmelige og måske få noget tilbage. På den måde har kvinder en interesse i at opføre sig ordentligt.
Når nu staten i stedet foretager omfordelingen på et kollektivt plan, kan kvinder i stedet for at udvise taknemmelighed, ævle løs om hvor uduelige og overflødige mænd er, fordi kvinderne simpelhen ikke gennemskuer at det stadig er mændene, der betaler for dem.
Ak, så selvbevidst du er. Så gennemreflekteret, kære Anne. Og ikke desto mindre lever du, som de fleste andre kvinder og mænd her i velfærdsdanmark, på én stor løgn.
Det eneste middel mod nutidens utaknemmelige kvindemennesker er, at mænd - hver og en - strejker et år igennem.
Mange hilsner og med ønsker om bedring
Jens F. Andersen
Det interessante i denne diskussion er, at der er sket et skift fra direkte til indirekte som du siger. Den indirekte måde manden i dag skaffer føde på, er et resultat af et ændret samfund og en ny tid (vi er ikke længere jægere), hvor cirkulationen af ydelse og goder foregår på ugennemsigtig vis. Fordelingen har for så vidt ikke ændret sig så meget, det fremgår blot ikke så tydeligt, og vi kvinder er naive nok til at tro, at det betyder, at vi er ligeså gode til at skaffe føden som mændene.
Men der er også sket et skift i opfattelsen af forholdene mellem mænd og kvinder, hvor kvinden igennem de sidste 40-50 år har krævet ligestilling mellem kønnene. Dengang handlede det ikke blot om ligeløn og lige rettigheder, men ligeså meget om, at kvinder og mænd grundlæggende er ens og bør varetage de sammen opgaver i hjemmet og samfundet.
I dag, som Anne Sophias artikel også siger det, virker det jo som om, at vi kvinder "fortryder" vores insisteren på den ligelighed. Giv os manden tilbage! - står der jo næsten, og ja, man hører det gang på gang fra kvinder; at de savner den danske gentleman.
Hvis nu vi begyndte at kalde en spade for en spade og indrømme at vi har taget fejl, tror jeg mange små nybagte husejere og forhold generelt vil overleve, så vi ikke skal opleve skilsmisseprocenter der er højere end ægteskaberne! Manden er skabt til at arbejde mere for samfundet og for familien (for det gør ham glad og han er god til det), og kvinden har brug for mere hjælp udefra (da hun har nogle andre behov and manden, samt naturlig nok er den eneste at de to der kan føde børn).
Men men, rødstrømper, det betyder jo ikke at vi ikke er ligestillede stadigvæk! Husk på den meget fundamentale forskel på at være lige og at være ens. Sidstnævnte skal man være meget naiv for at tro på.
Så derfor mener jeg også det vestlige/danske samfund har en opgave i, at igen anerkende den forskel der er på mænd og kvinder både i forhold til hvad de bidrager med til samfundet, men også i forhold til hvilken rolle de skal spille overfor hinanden.
Det kan godt være at hvis man regner dagen ud i timer, så er det for mange kvinders vedkommende svært at tro, at manden bidrager mere til samfundet. Men det er ikke nødvendigvis det vigtigste, det vigtigste er, at du har et forhold til en mand, som du føler dig tryg sammen med, og som du ikke keder sig sammen med. Hvis du underkender hans manddom, vil du hurtigt blive kedet og lede efter noget nyt!
Derfor, lad ham dog blive hjemme når du går i IKEA, og lad ham dog i stedet samle den reol du har købt mens du går ud og køber nyt sengetøj. Lad ham for guds skyld gå ud med fyrene mens du prøver dit nye tøj du har shoppet(alene!). Lad ham tro at vasketøjet er for tungt at bære op selv(så du på den måde også får en hånd til det), uden at det skal hedde sig at han SKAL deltage 50/50 i husholdningen. Og så lyt til de videnskabelige undersøgelse der viser, at hvis manden bliver arbejdsløs, eller tjener mindre end kvinden, går forholdet som oftest i stykker! Grunden? Ja, det er hvad jeg synes jeg har forsøgt at redegøre for ovenfor, i forlængelse af Jens F. indlæg.
Tak for svaret. Det giver mig håb at vide, at ikke alle kvinder har købt ideen om, at de to køn er ens. En idé som ellers er blevet fremført massivt siden 1970erne og har gjort stor skade.
Den idé, at der ikke er nogen forskelle på kønnene udover de åbenlyse, har blandt andet betydet, at forholdet mellem kønnene har ændret sig fra et kendetegnet ved komplementaritet og samarbejde til det nuværende langt mere konkurrenceprægede. Manden er fra naturens side udviklet som beskytter af kvinder og børn. Derfor ønsker han ikke at konkurrere med kvinder. Det ser vi tydeligt i sportsverdenen, men forskellen er ligeså udpræget på andre områder, hvor det bare ikke er politisk korrekt at påpege det.
Tillad mig at sammenføje i et motto. På den måde vil mine kære læsere bedre kunne huske de vigtige pointer:
Mænd konkurrerer *om* - ikke *med* - kvinder.
Man kan selvfølgelig gennem social ingeniørkunst, kvoter og propaganda forsøge at udligne de naturlige forskelle, men det er og bliver spild af energi. I sportsverdenen kunne man på samme måde tvinge mænd til at løbe med en rygsæk fyldt med sten eller give kvinder et forspring. Her er forskellen imidlertid klar for alle, så det gør man ikke. Eller rettere, det gør man faktisk nogen steder nu. Således blev en kvinde for nylig kåret som sammenlagt vinder af New York Marathon. Hun kom i mål som den første. Man glemte bare lige at fortælle, at kvinderne startede lang tid før mændene. Så man i stedet på den tid løberne reelt brugte på at gennemføre ruten, var der naturligvis ingen kvinder blandt de hurtigste.
Mange morderne kvinder er splittede. Det er i øvrigt nemt at læse mellem linjerne i ASHs klummer. Deres instinkter fortæller dem en ting, men deres opdragelse noget andet.
Deres natur trækker i retningen af at finde sig en stabil partner og skabe en familie, men samfundet - som er gennemsyret af ideologien om ligestilling - fortæller dem, at de skal gøre sig gældende og helst besejre mænd på arbejdsmarkedet.
Så på trods af de mange lange dage på Østerbrocafeerne med venindesnak er moderne kvinder ikke så meget i kontakt med sig selv, som de tror. De er underlagt nogle mekanismer, de ikke har fået redskaberne til at forstå på RUC, hvor det hele handler om sociale konstruktioner.
Bag den tynde kulturelle overflade lurer naturens kræfter. Man kan ignorere dem for en stund, men så manifesterer de sig blot i en anden form.
Der er altså ikke mændenes skyld, at for eksempel ASH tilsidesætter sin natur. I det omfang hun er bevidst om valget, må hun selv tage ansvaret og hvis den feministiske propaganda har været så effektiv, at den vitterlig formår at forvanske hver eneste tik-tak fra det biologiske ur, så må vi placere ansvaret der.
Det er ikke mændene der har anført kønskampen de sidste tredive år selvom det snart vil ændre sig.
Jeg er kvinde i 30erne, men jeg kan for det første ikke multitaske - hvis jeg laver mad, kan jeg ikke samtidig sige to hele, sammenhængende sætninger.
Da jeg flyttede sammen med min mand, røg alle mine møbler ud (han har bare bedre smag end jeg). Og jeg roder desværre, så det er for det meste også min mand, der holder bunker og bakterier nede derhjemme.
Jeg var personligt tæt på at blive sindsyg af at gå hjemme på barsel, men blomstrede voldsomt op, da jeg kom tilbage til kollegaer, rejser og udfordringer. Det er min mand, der får vores børn til at sove. Jeg tjener mere end ham og har længere uddannelse.
Så den burde vel være helt gal for os!
Ikke desto mindre har min mand og jeg været sammen i over 10 år nu. Jeg kan ikke svare for ham, men han gør mig stadig til verdens lykkeligste kvinde (eller hvad jeg nu er). Jeg er dybt afhængig af ham - fordi han er min elsker, min kritiker, min ven, min udfordrer og mit forbillede. Han hjælper mig til at prøve nye veje. Og han går sine helt egne, som man lige så godt kan opgive alt om at kontrollere.
Der er måske formildende omstændigheder i mine gener: Jeg ikke har nogen stedsans eller motorisk koordinationsevne, og jeg tuder, når jeg bliver overvældet, træt eller stresset.
Men det gør det ikke nemmere for mig at sluge alle disse råd om hvordan den enkelte skal leve, baseret på forenklede generaliseringer over mænds og kvinders (forhåbentlig mere komplekse) natur. Det bliver så snævre kasser for alle, når man overser naturens mangfoldige mutationer og uendelige muligheder og istedet passer alt til efter en tjekliste.
Tillykke med dit forhold. En undtagelse der bekræfter reglen. Der er jo masser af komplementaritet i jeres forhold, dermed mindskes konkurrencen. Så det understøtter sådan set bare det jeg siger.
En gennemsnitlig kvinde får derimod 2.000.000 mere ud af samfundet, end hun bidrager med."
----
Det lyder som en underskudsforretning. Har du et link til den udersøgelse?
http://maskulinmodstand.com/node/1795
Jeg tilslutter mig rækken af mænd der vandrer med rundt i IKEA, men jeg er stort set røvligeglad med indretning af huset. Jeg får igen på kontoen med tid til "mandeting", så regnskabet går op.
Rigtig godt set og morsomt at læse. Ville ønske, at mange flere kvinder havde den selvironi, som du besidder. Det er helt befriende. Du har fuldstændig ret og lettere omskrevet går det vel på, at der er for meget "mors søde dreng" og for lidt "mors slemme dreng" og at en bedre balance vil give "mere rigtig mand". Hvor er de fædre, der skal sikre, at deres sønner ser nogle rigtige mænd, der kan sige fra og til og som kan være nogle ordentlige rollemodeller for deres drenge, nogle som drengene kan se op til som mænd?
Kære kvinder og mødre, I har en opgave og den består I at påtage jer et ansvar og få balance i opdragelsen - både af jeres sønner og døtre.
No fu***** shit Einstein.
"...Hvor er de fædre, der skal sikre, at deres sønner ser nogle rigtige mænd, der kan sige fra og til og som kan være nogle ordentlige rollemodeller for deres drenge, nogle som drengene kan se op til som mænd?..."
Hvor tror du selv? Du kan ikke se deres røv for bare skosåler når de opdager, at de har fået børn med en stor grib, som kun venter på at lænse dem for både penge og livskraft.
"...mors søde dreng" og for lidt "mors slemme dreng"..."
Men i begge tilfælde mors små drenge. Det er en spændende associationsrække du er ude i der Thomas. Er du selv fanget i det pis?
Populært sagt skal de to parter udgøre en tomandshær, som kan klare sig i den sociale krig. De to parter ved hele tiden, hvad den anden er bedst til, og der er aldrig diskussion om rollefordelinger. Lang historie, men den kan læres med nogen indsats.
The Law of Attraction er også i kraft hver dag. Hvad du ønsker skal du få.
Næh, Guderne forbyde det, i en alder af 60, er det for længst gået op for mig, hvad det vil sige at "sige fra og til" og stå til ansvar for det og ligeledes at stå frem som MAND og være bevidst og ærlig omkring mine behov (jeg er ikke bange for min mor). Er derudover så priviligeret (har selv valgt) at være sammen med en rigtig kvinde, der respekterer mine behov, og en kvinde der kan selv og som kender såvel sine feminine som maskuline sider.
Det lyder da som 1975, bortset fra at mænd i dag bruger to timer mere på toilettet end for fire år siden.
Opdraget og ødelagt af kvinderne i misforstået pædagogisks hensynsløshed... shit, det gør ondt i nosserne at høre at der er så stramt greb om dem.
At kvinderne i 30´verne så ikke er en skid sjovere at udleve fællesskab med -gør jo ikke tingene smukkere... nærmere patetisk latterligt i den hysteriske grundtone... evigt hylende stressende tinitus af "seeeee miiiiig" attitude og forfjamsket prinsesse nykker... jeg brækker mig stooooort. Og gaaaab -hvor er de usexede kvinderne fra det segment!
Grib i egne boller -må være moralen her!!! :-D
@ ASH: Følger sporadisk med i din klumme og nyder at læse forargede kommentarer - rart at se at du også kan være nuanceret
Så derfor om det danske samfunds uundgåelige undergang er for anlediget af klima katastrofer , sociale optøjer, politistatsundertrykkelse eller praktiske sharia love som implementeres i danske kvarterer, er underordnet bare det danske samfund som vi kender det stopper med at eksistere.
Din mor kunne gå nøgen gennem kbh, du er allerede utryg for at færdes om dagen, din datter skal ha escort eller være tildækket.
Men alt er bedre end dette, som ikke kan ikke ændres politisk , kun ved undergravende virksomhed fra mænd! Arbejd sort. Uddan dig selvstændigt, gift dig med en udenlandsk kvinde , bo fortrinsvis på landet på billige gårde i udkantsområder , dette er en måde at bevare sin værdighed på. Mens vi venter på at flammerne bryder ud og nye muligheder vil opstå deraf.
Det lyder en anelse radikalt, men du har jo fuldstændigt ret.
Om ikke så længe, vil det ikke engang lyde radikalt længere - kun indlysende.
Den accept kommer i takt med velfærdsstatens sammenbrud, som jeg hilser meget velkomment.
Jeg er kosmopolit og har arbejdet og levet globalt i årevis! Men det her er mit land ! selvom om flertallet af danskerne er facistiske, forkælede uvidende og angste, så venter jeg den ud.
som sagt istedet for at flygte i afmagt, bosæt jer på billige gårde på landet, producer jeres egen energi og fødevarer, uddan dig selvstændigt i videnskab, filosofi og kampsport/våbenbrug, udveksle tjenesteydelser med dine naboer af samme støbning, det er ikke svært og samtidigt sjovt og ærefuldt! der er masser af dejlige sunde kvinder globalt , der vil et sådant liv.
I dk specialiseres alle til at dreje på en møtrik, fortolke et cirkulære eller genfortælle en løgn, få er i stand til at klare sig selv fuldstændigt, det er den sande styrke og ikke det nuværende påtvugne ligestillingsbaseret samfundsselvmord.
Så derfor er bandekrig, offentlige institutioners inkompetence og sløsen med folks penge og den alstedsnærværende øgede mistro mennesker imellem og ungdommens beviselige lavere intelligens i de sidste 20- 40 år, den øgede opbakning til totalitære ideologier og fundamentale religiøse forklaringer altsammen en konsekvens af slaphed og denne ubalance kønnene imellem der tillader kvinder uden strategisk forståelse at deltage i langsigtede beslutninger og ligeledes uden forståelse for årsag og virkning at beslutte systemer til opdragelse,uddannelse, økonomisk planlægning, udenrigspolitiske relationer, forsvar af vores lands frihed og værdier.
Det skal først blive meget værre , før det kan blive godt , ingen nulevende danskere når at opleve det, vi vil kun opleve den øgede forråelse i vores livstid foranlediget af de mange strategiske fejlslutninger vi tog. Derfor skal danske mænd nu konsolidere sig, for i fremtiden bliver der mangel på energi fødevarer og sikkerhed , mandlige spidskompetencer så derfor er bandekrig , social uro og afbrændinger i gaderne altsammen tegn på en ny tid hvor virkligheden igen vil ramme danskerne. og et menneske vil blive bedømt på sin all-round talenter for overlevelse
Igen, frygt ikke revolution og optøjer, denne virklighed du lever i nu er den undertrykte.
Der er her tale om et såkaldt virkemiddel, der skal tolkes derhen, at mænd ikke aner, hvordan man behandler en kvinde ordentligt.
1) Den moderne mand er et skvat med identitetsproblemer
2) Den moderne kvinde vil gerne respekteres som ligeværdig partner og samtidig ruskes godt rundt i sengen.
Så er det heller ikke mere kompliceret. Nu kan du vist ikke få flere indlæg presset ud af den citron ;).
Spænd hjelmen, hop op på puch maxien og vis verdens tøsebørn, at I bestemmer over jeres eget liv samt at I ikke har behov for at bevise jeres manddom og måle længden på pikken fremfor, at lade jer underkue af skarpe penne som ASH.
Jeg er dog - med rette - bekymret om det kan lade sig gøre...
1) Det moderne skvat er en mand med identitetsproblemer
2) Den moderne kvinde vil gerne respektere sig selv samtidig ruske godt i sengen.
Du mener vel det FN-, EU- og statsprotektorerede undertrykte sexobjekt ?
Man kan ikke både blæse og have mel i munden. men, der klynker over, at de forventes at være nogenlunde voksne, nogenlunde ansvaralige mennesker er ca. den mindst spændende (og i parentes bemærket mindst undertrykte) historie i disse dage.
At nogen kvinder også løber med på den gallej er bare en kilde til undren
Nu er jeg en af 70ernes feminister, og vil godt have lov til at fortælle min mening om dette.
Jeg har selv to døtre, hvoraf den ene, på 31 år, i årevis har været forelsket i roser og sløjfter og duftlys.
Talrige er de ugeblade hun har vist mig med intetsigende nips og dimser, som jeg personligt afskyr.
Hun er gift med en militærmand, der indimellem træder i Dronningens tjeneste i udlandet. (Måske er han sløjfeflygtning?)
Personligt tror jeg, at parforholdets dræbersnegle og duftnarkomaner satser på den laveste fællesnævner.
Generationen er opvokset med forældre og papforældre, og satser måske mere på samhørigheden end på individuelle egenskaber.
Efter min mening var det nu ikke lige det, som 70erne gik ud på.
Det var, at finde sine indre kvaliteter, og bringe dem ind i et parforhold, som en bonus. Forstået på den måde, at den højeste fællesnævner var gældende, og kunne bidrage til forståelse og udvikling- ikke til ensretning!
Den ultimative gave vi kan give til hinanden er respekt!
At vi kan bruge hinandens gode egenskaber, og respektere at vi ikke er et køn, men to.
Mit råd til de unge familier er: kom dog ud af Ikea og begynd at arbejde for gensidig respekt for hinanden i stedet.
Lær dog af vores fejl!
Byg en fremtid op på de muligheder Ikan finde i hinanden.
Giv hinanden frihed til at have en egen mening, eller ender I alle i ens joggingtøj og med bristede illusioner.
Fremtiden er ikke duftlys og dimser fra Netto- fremtiden er mennesker, både mænd og kvinder, som er stolte af sig selv, og er fri til at kunne bevæge sig rundt i livet uden at -skulle spørge om lov først.
Når jo: Han er sq også lidt stakkels fordi, han aldrig har lært at stole på sine instinkter, men i stedet søger tilflugt hos et radioprogram, der vælger at lade lystløgnere, svindlere og andet godtfolk rådgive andre om de ufatteligt tunge beslutninger, der skal tages hver lørdag formiddag.... Jeez.
Ikke underligt, at sexlivet kan gå i stå, når kvinden ikke slipper mor-rollen - og ikke blot, når børnene er lagt i seng.
Al denne kontrol giver et utroligt og unødigt overarbejde og udnytter kvinderne; men træder naturligvis nemmere i kraft, når der er kommet børn, og når mænd er for umodne og ofte selv spiller en rolle som søn i huset.
Så - en vis opstrammer her og indsigt vil gavne.
Hvis mænd vil have en spændende kvinde i netop 'deres kvinde',
så lad være med at se hende blive så udmattet, gang på gang;
hjælp automatisk og bliv voksen - omend vi er tilbage til valget af kvinden, såvel som vi er tilbage til valget af den konkrete mand.
Og et valg foregår både bevidst/ubevidst for parterne - så på den måde ses 'pengene at passe' - so fod i hose eller som hånd i handske. Og begge parter leverer 'varen' til miséren.
Søn i huset?
Hedder det ikke længere degenereret patriark ?
"Degenereret patriark" er vist mere en morsomhed el et slang-udtryk, så kald du det bare det.
Heldigt at mænd har humor
Iøvrigt er det et prædikat, jeg har lært af de undertrykte væsener, som journalisterne ved Danmarks Radio underholder sig med.
Alle de områder, du nævner, er der ganske mange andre, er tager sig af - til nærmest ulidelighed. I alle medier! Også den trykte presse.
Så tag denne klumme som et pusterum - el bedre, læs om dine ønsker andre steder. Og køb da i hv f slet ikke dameblade.
På DR2 har man kvindelige ledere som Gitte Tækker og kvindelige producere som Sofia Fromberg og Dorthe Gad Thuemoes, men disse kvinder lader helst ikke andre kvinder komme til orde og da slet ikke feminister, men lader ensidigt mænd harcellere mod kvinder. Og så gør det jo ingen positiv forskel med kvinder - tværtimod!
Er der ligestilling på DR2, når man i aften kl. 22.00 sender en udsendelse som denne:
”Hjælp, min kone er skidesur. Når kvinden styrer alt i hjemmet. I starten af parforholdet er kvinden sød og forstående og overøser manden med ros. Men så snart hun har fået skovlen under ham, forvandler hun sig til en kontrolfreak. Hun bestemmer alt fra indretning til rengøring, mens manden føjer kvindens krav.”
Læs debatterne om dette på mine blogs:
http://blog-dyn.tv2.dk/nannagersov
http://nanna.urbanblog.dk
Ligestilling? Der er i virkeligheden tale om en feministvits.
Men Anne Sophia Hermansen kan vel anvendes som muse eller hvad ?
Såvit jeg kan se har ASH ikke noget med omtalte TV-udsendelse at gøre-
Og Nanna skriver om ligestilling! Jeg finder, at kvinder i årtier har harcelleret mod mænd, så nu er det på tide, at de holder mund - og lader mænd både tal, og tale ud!
Og - muse/r! Det hører vist den mandlige forfatter-verden til.
Gud ved, hvad en mand til en sådan inspiration egentlige kaldes. Det må du vide, Rolf Rasmussen, du lægger jo øren til meget derude, hvad angår 'benævnelser' ..
Nå - bare et tankestrejf ..da jeg selv har forfattet et el andet engang ..
Klaus Rifbjerg kan sikkert godt bruge hende.